Kræftpatienter –
midlertidigt hårtab

Nogle former for kræftbehandling medfører hårtab, såsom kemoterapi og strålebehandling. At miste håret helt eller delvist er derfor noget, som mange kræftpatienter konfronteres med. For nogle er hårtabet af mindre betydning, mens det for andre har afgørende negative konsekvenser for deres velvære. Nabilas Parykker, der også er udvalgt som leverandør af parykker til sygehusene i Region H, står klar til at støtte og hjælpe dig i den svære tid.

Sådan hjælper vi kræftpatienter

Parykker

Nabilas Parykker forhandler et stort udvalg af parykker velegnet til kræftpatienter.

Hovedbeklædning

Vi tilbyder forskellige typer af hovedbeklædning, såsom tørklæder, huer, hatte og turbaner.

Rådgivning

Få svar på dine spørgsmål og hjælp som kommende eller ny parykbruger.

Coaching

Modtag hjælp til at søge om tilskud til paryk hos din region.

Vi hjælper kræftpatienter med at få den bedst mulige start på livet uden hår. Ønsker du en paryk i den periode, du døjer med midlertidigt hårtab, vil vi anbefale, at du orienterer dig mod vores udvalg af syntetiske parykker.

Parykkerne er produceret i et let materiale og de fleste med transparent front og bund, som medvirker til, at parykken er behagelig at have på og har et naturligt udtryk. De er desuden alle udstyret med en silikonekant, der gør, at parykkerne bliver, hvor de skal. Udvalget af syntetiske parykker er bredt og består af mange forskellige frisurer, farver og størrelser, hvoraf nogle, ikke alle, tåler varmebehandling, dvs. brug af glattejern, føntørring m.v.

Bestil gerne tid til at prøve paryk i så god tid som muligt, ideelt set inden din første kræftbehandling, så vi sammen kan tage hånd om de mange overvejelser og eventuelle bekymringer i god tid. Når du besøger os første gang, må du gerne sætte en time af til besøget, så vi kan sikre os, at vi finder den løsning, der passer til dig, og du kan forlade salonen tryg og veltilpas efterfølgende. Efter første konsultation vil vi da aftale, hvornår vi igen skal ses, så du kan modtage enten parykken eller hovedbeklædningen. Under anden konsultation tilbyder vi også at tage hånd om det resterende hår, du måtte have tilbage på hovedet, såfremt det ønskes. 

Har du ikke mulighed for at besøge os fysisk i en af vores saloner, vil du have mulighed for at blive konsulteret i eget hjem.

Kontakt os for at prøve paryk

Vi kan også hjælpe med sagsbehandling

Som del af servicelovens §112 kan du som kræftpatient søge om tilskud til paryk eller hovedbeklædning, hvis du oplever, at hårtabet forringer din livskvalitet. Er det tilfældet, hjælper vi dig gerne med at ansøge om “et kropsbåret hjælpemiddel” via borger.dk. 

Når du har sendt din ansøgning, vil kommunen træffe en beslutning ud fra en individuel vurdering af din situation. Får du tilskuddet, kan du frit vælge mellem alle leverandører, hvad enten din kommune har indgået en indkøbsaftale eller ej. Nabilas Parykker er fx leverandør for Region Hovedstadens hospitaler, hvor vi leverer alle former for hovedbeklædning, både parykker, tørklæder, kasketter, huer og turbaner.

Det handler om at vælge det hjælpemiddel, der imødekommer dig med dine ønsker og behov. Vi hjælper dig gerne med at finde frem til hvilket hjælpemiddel, der bedst egner sig til dig og din situation.

Kundehistorier

Hos os sætter vi kunden i centrum. Læs om vores mange seje kunder,som vi
har haft fornøjelsen af at kunne hjælpe i forbindelse med deres hårtab.

Louise, kræftpatient

Louise med kræft bruger paryk fra Nabilas Parykker
Louise med kræft anvender paryk fra Nabilas Parykker

Jeg er begyndt at gå mere ud. Det er dejligt ikke hele tiden at skulle tænke på, om parykken sidder ordentligt. Det ligner mit hår så meget. Det, Nabila kan, er for vildt”.

Læs hele historien

Kristina, kræftpatient

Kristina har kræft og anvender paryk fra Nabilas Parykker
Kristina er ramt af kræft og anvender paryk fra Nabilas Parykker

Jeg er blevet spurgt, hvilken frisør jeg går hos. Det er virkelig et kompliment, man kun kan blive glad for i min situation”.

Læs hele historien

At opleve midlertidigt hårtab kan være hårdt. Få den bedst mulige start på livet uden hår.