Parykker
Hos Nabilas Parykker forhandler vi både parykker af ægte og syntetisk hår. Er dit hårtab midlertidigt, fx som følge af kemoterapi eller strålebehandling, anbefaler vi altid syntetiske parykker.
Hos Nabilas Parykker forhandler vi både parykker af ægte og syntetisk hår. Er dit hårtab midlertidigt, fx som følge af kemoterapi eller strålebehandling, anbefaler vi altid syntetiske parykker.
Blandt vores sortiment af parykker i ægte hår vil du både kunne opstøve håndlavede parykker og parykker i standardstørrelser. De håndlavede parykker fås både i behandlet og ubehandlet ægte hår. Parykkerne i standardstørrelser, alle fra Paris, fås derimod kun i behandlet hår og kan justeres i nakken, så de passer.
Både de håndlavede og standardiserede parykker er produceret i et let materiale og de fleste med transparent front og bund. Det medvirker til, at de er behagelige at have på og har et naturligt udtryk. Parykkerne er desuden udstyret med en silikonekant, som gør, at parykkerne bliver, hvor de skal.
Blandt vores sortiment finder du et stort udvalg af forskellige frisurer, farver og størrelser, og fordi alle parykkerne i ægte hår tåler varmebehandling, kan du trygt bruge glattejern, føntørre m.v.
Når du vælger en håndlavet paryk i ægte hår, har du mulighed for selv at designe parykken. Du skal i så fald vælge mellem fire af vores paryksystemer, Nabila Wigs, Celina/Carlo Wigs, LIFA Wigs og Freedom Wigs.
Vores parykker af syntetisk hår, alle fra Paris, fås i standardstørrelser og både med og uden hårgrænse. Parykkerne er produceret i et let materiale og de fleste med transparent front og bund, som medvirker til, at parykken er behagelig at have på og har et naturligt udtryk. De er desuden alle udstyret med en silikonekant, der gør, at parykkerne bliver, hvor de skal. Om parykken skal påsættes uden hjælpemidler eller ved hjælp af lim eller tape vil afhænge af dit behov.
Udvalget af syntetiske parykker er bredt og består af mange forskellige frisurer, farver og størrelser, hvoraf nogle, ikke alle, tåler varmebehandling, dvs. brug af glattejern, føntørring m.v. Det er nærmere bestemt kun parykkerne produceret i eurofiber, der tåler varmebehandling.
Når du vælger en paryk eller toupé af ægte hår, har du mulighed
for at vælge mellem tre af vores paryksystemer.
Nessary er en parykserie udviklet til dig, der ønsker et naturligt udtryk, høj komfort og en smuk bevægelse i håret. Serien består af parykker fremstillet i ægte hår, nøje udvalgt for sin blødhed, glans og naturlige struktur.
Håret har et levende fald omkring ansigt og skuldre og giver mulighed for alsidig styling, så parykken kan tilpasses dit personlige udtryk. De fine farvenuancer og hårets naturlige bevægelighed er med til at skabe et resultat, der føles let, elegant og autentisk.
Parykkerne er fremstillet med fokus på håndværk og komfort. Hvert hårstrå bindes nænsomt på et transparent og åndbart net, så håret falder naturligt og efterligner hårets egen vækst fra hovedbunden. De ultralette caps er udviklet til at give et sikkert fit og føles behagelige – også for sensitiv hud.
Nessary kan anvendes hele døgnet og har en forventet levetid på ca. 4 måneder afhængigt af brug og pleje. Leveringstiden er normalt ca. 8 uger, hvis parykken ikke allerede findes på lager.
Celina / Carlo Wigs er et paryksystem bestående af specialfremstillede parykker og toupéer i ubehandlet ægte hår. Serien er udviklet til dig, der ønsker et naturligt udtryk, høj komfort og en løsning, der kan tilpasses individuelt.
Alle parykker og udvalgte toupéer fremstilles efter kundens hovedform, så pasformen bliver så præcis og behagelig som muligt. Det ægte hår har en naturlig struktur, glans og bevægelse, hvilket giver et autentisk resultat med mulighed for personlig styling.
Parykkerne og toupéerne kan påsættes med lim eller dobbeltklæbende tape, mens parykkerne også kan anvendes uden hjælpemidler. Begge løsninger kan bæres hele døgnet og har en forventet levetid på ca. 1-2 år afhængigt af brug og pleje.
Det anbefales at komme til service efter ca. otte måneder. Her er der mulighed for at få parykken eller toupéen fyldt op, hvis der er behov for det. Ved brug af toupé vil behovet for opfyldning ofte være større. Leveringstiden er normalt ca. 4-6 uger.
Nabila Wigs er et paryksystem bestående af specialfremstillede parykker og toupéer i behandlet ægte hår. Serien er udviklet til dig, der ønsker et naturligt udtryk, en fleksibel løsning og en paryk eller toupé, der tilpasses individuelt.
Alle parykker og udvalgte toupéer fremstilles efter kundens hovedform, så pasformen bliver så præcis og behagelig som muligt. Det ægte hår har en blød struktur og et naturligt fald, som giver et autentisk resultat med mulighed for personlig styling.
Parykkerne og toupéerne påsættes med lim eller dobbeltklæbende tape og kan bæres hele døgnet. De har en forventet levetid på ca. 4-6 måneder afhængigt af brug, pleje og påsætningsmetode.
Hvis påsætningen involverer lim på hele issen, anbefales det at komme til service én gang om måneden. Leveringstiden på denne type parykker og toupéer er normalt ca. 10 uger.
Parykkerne vises i vores standardudvalg af farver og i størrelse skandinavisk S/M. Under hvert billede finder du cap-nummer og de farver, modellen kan bestilles i. Ønsker du en anden farve eller størrelse, kan parykken bestilles hjem.
Mennesker er forskellige. Der findes derfor ikke én universel løsning, der imødekommer alles ønsker og behov. Vi hos Nabilas Parykker hjælper dig derfor gerne med at finde frem til hvilket hjælpemiddel, der passer til netop dig og din situation.
Som leverandør til Region Hovedstaden tager vi imod bevillinger og rekvisitioner. Er du ikke tilknyttet regionen, men har modtaget tilskud til paryk eller anden hovedbeklædning, kan du også vælge at bruge tilskuddet hos os. Når du får tilskuddet, kan du nemlig frit vælge mellem alle leverandører, hvad enten din kommune har indgået en indkøbsaftale med leverandøren eller ej.
Har du ikke behov for en specialfremstillet paryk, kan du her se et overblik over de standardparykker, vi altid har tilgængelige i vores saloner.