Skip to main content

Victor

“Min mor spurgte, om jeg kunne tænke mig at prøve en toupé. Jeg syntes, det var lidt kikset, fordi jeg var så ung. Men jeg valgte alligevel at prøve, da det fyldte meget hos mig”.

Billede af Victor der har mandligt hårtab
Victor med toupe fra Nabilas Parykker

Om forløbet

Da Victor som 16-årig gik på efterskole, begyndte han at døje med hårtab. Hårtabet fyldte meget hos den unge Victor, der sad med følelsen af pludselig at se væsentlig ældre ud. Han væbnede sig derfor med kasketter, indtil hans mor en dag foreslog ham at prøve en toupé. Selvom Victor først stillede sig skeptisk over for forslaget, valgte han alligevel at kaste sig ud i det. Det var den helt rigtige beslutning for den nu 22-årige Victor, der i dag anbefaler andre, der døjer med hårtab, at gøre det samme, hvis hårtabet også påvirker dem negativt.

Udtalelse

“Mit hårtab startede, da jeg var 16 år og gik på efterskole. Jeg var ked af, at jeg så meget ældre ud, end hvad jeg var, og mine venner syntes, at det var sjovt at prikke til mig ved at kalde mig “morfar”. På grund af hårtabet havde jeg altid kasket på. Det hjalp også, at alle skulle bære baret, da jeg var i militæret”, fortæller Victor om den første tid med hårtab. 

Men en dag bringer Victors mor muligheden for at bære toupé på banen:

“Min mor spurgte, om jeg kunne tænke mig at prøve en toupé. Jeg syntes, det var lidt kikset, fordi jeg var så ung. Det er noget, gamle mennesker bruger, tænkte jeg. Men jeg valgte alligevel at prøve, da det fyldte meget hos mig”, beretter han videre. 

“I starten var det lidt svært, men jeg talte en del med Niclas om hans erfaringer med at bruge toupé og om de “regler”, der gælder, når man har “limet hår på”. Det var en god hjælp og støtte udover min mor og Celinas”, fortæller Victor om mødet med Niclas og Celina fra Nabilas Parykker. 

Selvom det var svært at vænne sig til livet med toupé i starten, fandt Victor også hurtigt ud af, at det var den helt rigtige beslutning for ham, og det samme gjorde hans omgangskreds. 

“Da jeg fik sat håret på første gang, mødtes jeg med drengene bagefter. De bakkede mig 100 procent op lige fra start og sagde, at de syntes, at det var pænt og godt kunne forstå mit valg. Når jeg har mødt nye venner eller kærester, har jeg også valgt at være åben omkring mit valg af hår. Alle synes, det er cool, at jeg er åben, og alle bekræfter mig i, at man ikke kan se, at jeg har toupé, fordi det ser meget naturligt ud”, lyder det fra Victor. 

“Jeg vil anbefale andre at handle på det, hvis ens hårtab fylder meget. Og så er det også nemmere at score med hår sammenlignet med kasket”, fortæller den 22-årige afslutningsvis med et glimt i øjet.  

Ønsker du at tale med én, der kender til livet med toupé som ung, skal du være velkommen til at tale med Victor.

Hårtab kan ramme alle. Sammen finder vi løsningen for dig.