Svana

For Svana betyder det alverden at ligne sine veninder. Det at kunne få håret sat i en frisure, bruge glimmerhårbøjle og smarte klemmer – alt det, man synes er sejt som pige“.

Svana er et barn ramt med alopecia der anvender paryk
Svana er et alopeciaramt barn der anvender paryk

Om forløbet

Da Svana var knap to år, opdagede hendes forældre hendes første skaldede pletter. Det var starten på en rejse præget af både tvivl og panik. Men til sidst fandt de frem til den rette løsning for deres lille pige, nemlig en paryk.

 

Valg af paryk

Svana har valgt en specialfremstillet børneparyk i ægte hår, fremstillet efter hendes egen hovedform. Denne type paryk er produceret i et let materiale, som medvirker til, at parykken er behagelig at have på, og den påsættes ved hjælp af et elastiksystem, der sidder på indersiden af parykken.

Udtalelse

“Svana har altid haft et tykt hår, så det undrede os meget, da vi opdagede de skaldede pletter i hendes hovedbund. Vi ved derfor heller ikke, hvornår hårtabet begyndte, men det har formentlig været kort før hendes to-års fødselsdag”, fortæller Svanas mor, Maiken. 

“Vi begyndte straks at panik-google”. Hvad kunne hårtabet betyde? Vi var i vildrede og kede af det. Det var umiddelbart nemt for os at udelukke svamp eller anden almindelig hudlidelse, fordi hendes hud var så fin og uden irritation. Efter nogen tids søgen stødte vi på den autoimmume lidelse alopecia, og vi mente, at det var der, svaret lå. Vi kendte dog intet til sygdommen, og vi var helt ude af den”, beretter hun videre. 

I de følgende måneder fulgte en række konsultationer hos forskellige hudlæger. En foreslog at behandle med binyrebarkhormon og forsikrede i forlængelse heraf, at håret da ville vende tilbage efter et par måneder. Men Svanas forældre takkede nej til behandlingstilbuddet med tanke på de mange bivirkninger, en sådan behandling kan have. Derudover stillede de sig også skeptiske over for, om håret nu også ville vokse ud igen.

“Vi opsøgte adskillige eksperter og endte efter flere måneders venten på hospitalet i Roskildes afdeling for børnesygdomme. En forsker fortalte os, hvad vi allerede vidste. Den bedste behandling for vores datter er en god paryk”, fortæller Maiken. 

“Den gode paryk har vi fundet hos Nabilas Parykker. Svana er i dag næsten seks år gammel og har brugt paryk fast i fire måneder. Det har været nemt for både os og Svana at vænne sig til den nye paryk, fordi den er så naturlig og behagelig for hende. For Svana betyder det alverden at ligne sine veninder. Det at kunne få håret sat i en frisure, bruge glimmerhårbøjler og smarte klemmer – alt det, man synes er sejt som pige. For os forældre betyder det alt, at Svana bare er sig selv og har det dejligt”, beretter Svanas mor afslutningsvis.

Hårtab kan ramme alle. Sammen finder vi løsningen for dig.