Maria
“Hos Nabilas Parykker oplever jeg, at jeg bliver lyttet til og vejledt i min konkrete situation“.
“Hos Nabilas Parykker oplever jeg, at jeg bliver lyttet til og vejledt i min konkrete situation“.
Allerede da Maria var 10 år gammel, fik Maria konstateret alopecia. Det var hendes frisør, der opdagede en skaldet plet på størrelse med en tokrone i nakken på hende. Pletten voksede sig større og større med årene, indtil Maria en dag valgte at klippe de sørgelige rester af. I mange år levede hun som skaldet, fordi Maria havde udfordringer med at finde den rigtige paryk. Indtil hun fik hjælp hos Nabilas Parykker.
Maria har valgt en specialfremstillet paryk i ægte hår, fremstillet efter hendes egen hovedform. Denne type paryk er produceret i et let materiale, som medvirker til, at parykken er behagelig at have på. Parykken påsættes ved hjælp af lim eller dobbeltklæbende tape. Når man vælger at påsætte en paryk med tape, kan man som kunde selv udskifte tape efter behov. Vælger man derimod at påsætte parykken med ved hjælp af lim, holder monteringen i en måned. Herefter man må aflægge salonen et besøg for at få vasket hovedbunden, renset parykken og få påsat den igen.
“Da jeg blev 23 år, havde jeg mistet stort set alt håret i nakken op til ørerne. Jeg gik på lærerseminariet, og jeg gjorde alle mulige krumspring for at skjule hårtabet. Da jeg så begyndte at miste håret oven på hovedet, fik jeg nok. Jeg klippede de sørgelige rester af og var helt karseklippet i en periode. Jeg prøvede at gå med paryk i en kort overgang, men det var helt forkert til mit hoved. Jeg er kun 153 cm høj, og jeg har en hovedstørrelse på 50 cm, så alle parykker var for store”, fortæller Maria.
“Jeg var skaldet i en del år. Med store øreringe, markant øjenmakeup – og så bare afsted. Jeg accepterede, at ‘sådan her ser jeg ud, og sådan er det’. Folk gloede og sagde upassende ting bag min ryg, men det tog jeg egentlig ganske roligt”, beretter hun videre.
En dag begynder Marias øjenbryn og -vipper også at falde af. Hun beslutter sig derfor for at sætte sin lid til permanent makeup og lader sine øjenbryn mikropigmentere. Det er her, hun første gang møder Nabila:
“Nabila ordnede mine øjenbryn, og vi snakkede rigtig godt. Nabila viste mig sine parykker og fortalte om de specialfremstillede med ægte hår. De var meget anderledes end de parykker, jeg kendte til”, fortæller Maria.
Nabilas introduktion til parykker ændrede Marias syn på brug af parykker. Kort tid efter første møde vælger Maria derfor at tage kontakt til Nabilas Parykker igen, denne gang med henblik på at få en paryk:
“Da min ældste søn begyndte i børnehave, havde jeg været skaldet i seks år. Jeg havde aldrig tænkt, at det kunne gå ud over ham, men den første dag i børnehaven spurgte en flok børn ham, hvorfor hans mor var skaldet. En af dem sagde, at han havde kendt en, der var skaldet, og at hun var død nu, og spurgte så, om jeg også skulle dø. Det ville jeg helst ikke have, at Jonas, tre år gammel, sut i munden og ‘blerøv’, skulle forholde sig til. Så jeg kontaktede Nabila”, uddyber hun.
“Nabila hjalp mig med at vælge den rigtige paryk. I dag går jeg med paryk til hverdag, og det letter min hverdag ikke at være ‘hende den skaldede’. Jeg er åben om min alopecia, og jeg fortæller alle, der spørger, om det. Jeg skifter paryk hver fjerde måned, og tit skifter jeg til en helt ny frisure eller farve. Åbenheden har hjulpet mig til at acceptere det”, fortæller Maria.
“Hos Nabilas Parykker oplever jeg, at jeg bliver lyttet til og vejledt i min konkrete situation. Da jeg besøgte Nabila, hjalp hun mig med at finde den paryk, jeg havde brug for og ønskede mig, og hun rådgav mig om makeup og styling. Nabila tager dig ind. Ikke bare i sin salon, men også i sit hjerte. Hun er omsorgsfuld og rummelig, og så er hun ikke en ‘rygklapper’. Hun udfordrer dig, går dig på klingen og skubber til dig. Når man kommer ind hos Nabilas Parykker, er det som at komme hjem til ens søster. Hun kender din situation og bakker dig 100 procent op”, beretter hun afslutningsvis.