Madeline

Hos Nabila får man som kunde professionel vejledning og rådgivning. Jeg har altid oplevet at jeg kan bruge det, jeg går derfra med, og at det passer til mig personligt“.

Madelene har alopecia og ingen paryk
Madelene har alopecia med paryk

Om forløbet

Madelene er 53 år og har hele sit liv døjet med hårtab. Men det var først for seks år siden, hun valgte at opsøge Nabilas Parykker for at få sig en paryk. Dengang havde hun stadig totter af hår siddende tilbage på hovedet. Sammen med Nabila sagde Madelene farvel til de sidste totter af hår og goddag til en verden af parykker.

 

Valg af paryk 

Madelene valgte en specialfremstillet paryk i ægte hår, fremstillet efter hendes egen hovedform. Parykken er produceret i et let materiale, som medvirker til, at parykken er behagelig at have på. Det er ydermere en paryk, der tåler varmebehandling, dvs. brug af glattejern, føntørring m.v. Sidst, men ikke mindst, gør Madelene brug af Nabilas Parykkers makeup-brand, Necessary, som er med til at fuldende udtrykket.

Udtalelse

“Den første gang, jeg besøgte Nabila, barberede vi de sidste totter hår af. Det skulle simpelthen være slut med at hente hår og bruge pandebånd for at skjule de bare pletter i min hovedbund, og dem var der efterhånden mange af. Allerede fra det øjeblik oplevede jeg en tæt tilknytning til hende, ‘kvinden med barbermaskinen’, og jeg følte mig i helt trygge hænder hos Nabila”, fortæller Madelene om hendes første konsultation hos Nabilas Parykker. 

“Jeg har trådt mine første skridt som skaldet hos Nabila. Jeg er altid blevet mødt med glæde, nysgerrighed, anerkendelse, og så er jeg blevet udfordret. Altid på en varm og kærlig måde, fortæller hun videre. 

Nabila Mathiasen, forretningsbestyrer og frontfigur hos Nabilas Parykker, mistede selv håret som 28-årig, da hun fik alopecia. Hun kender derfor til alle de udfordringer og muligheder, og ikke mindst de følelser, som udspringer af et hårtab, og bruger hendes personlige erfaring aktivt i arbejdet og mødet med kunderne. 

“Det er fantastisk at have samtaler med hende om, hvordan man er feminin og kvindelig og udlever den side af sig selv, når man er skaldet. De samtaler har været meget værdifulde for mig, også selvom vi på ingen måde er enige om alt”, beretter Madelene. 

“Hos Nabila får man som kunde professionel vejledning og rådgivning. Jeg har altid oplevet, at jeg kan bruge det, jeg går derfra med, og at det passer til mig personligt. Selvfølgelig vil jeg gerne have mit hår, mine bryn og mine vipper tilbage, men selv hvis det skulle ske, ville jeg beholde Nabila”, fortæller Madelene afslutningsvis.

Hårtab kan ramme alle. Sammen finder vi løsningen for dig.