Skip to main content

Kristina

Jeg er blevet spurgt, hvilken frisør jeg går hos. Det er virkelig et kompliment, man kun kan blive glad for i min situation“.

Kristina har kræft og anvender paryk fra Nabilas Parykker
Kristina er ramt af kræft og anvender paryk fra Nabilas Parykker

Om forløbet

For snart fem år siden besøgte Kristina Nabilas Parykker for første gang. På daværende tidspunkt havde hun lige fået konstateret brystkræft. Både sygdommen, men også det faktum, at hun skulle miste sit dengang lange hår, var for Kristina en stor kamel at sluge. Forinden hårtabet bestilte hun derfor en tid hos Nabilas Parykker. Det blev begyndelsen på et liv med biopsier, mammografier, kemobehandlinger – og forskelligartede parykker.

 

Valg af paryk

Kristina valgte en syntetisk paryk, der fås i standardstørrelser, både med og uden hårgrænse. Denne type paryk er produceret i et let materiale, som medvirker til, at parykken er behagelig at have på. Parykken påsættes enten uden hjælpemidler eller ved hjælp af lim eller tape.

Udtalelse

“Tårerne trillede ned ad kinderne, da jeg gik fra hospitalet med en diagnose og en mappe med informationer om brystkræft under armen. Jeg forstod slet ikke, hvordan bilerne på gaden og hele verden gik videre, nu hvor min verden var  gået fuldstændig i stå. Det eneste, jeg tænkte, var: ‘Hvorfor mig?’”, fortæller Kristina om de følelser, der opstod hos hende, da hun fik sin kræftdiagnose. 

“På det tidspunkt havde jeg langt hår, og jeg var så nervøs for at miste det. Folk siger hele tiden: ‘Det er bare hår, det gror ud igen’, men nej, det er ikke bare hår. Jeg lægger en stor del af min personlighed i mit hår, og der er tonsvis af følelser i det. Der var Knæk Cancer-uge på TV2 dengang, og det var  både godt og skidt. Jeg magtede ikke at se på det, men samtidig var det også et godt sted at søge råd og erfaringer til, hvordan man kommer igennem sådan et forløb. Det var dér, jeg så Nabila”, beretter hun videre. 

Nabila Mathiasen, forretningsbestyrer og frontfigur hos Nabilas Parykker, deltog i et interview på TV2. Her fortalte hun om sin forretning, sine parykker, og om at være skaldet selv. Nabila har nemlig selv alopecia. Derudover har Nabila selv gennemgået et kræftforløb. Førstehåndskendskabet til Kristinas situation var medvirkende til, at Kristina tog kontakt til Nabilas Parykker. 

“Inden jeg vidste, om jeg overhoved selv ville miste mit hår, bookede jeg en tid hos Nabilas Parykker. Det fortrød jeg ikke. Mit første møde med Nabila var ærligt, kærligt og varmt. Jeg følte mig virkelig i trygge hænder. Vi fik en lang snak, og jeg gik derfra med følelsen af, at det hele nok skulle gå, også selvom mine lange lokker snart røg. Med Nabilas baggrund vidste jeg, at hun kendte følelsen af ikke at have sit eget hår”, fortæller Maria. 

“Jeg aftalte med Nabila, at jeg ville besøge hende igen, når håret begyndte at fælde. Så ville hun nemlig hjælpe mig med at rage det af. Jeg var så bange og nervøs, da dagen kom, men min hovedbund var øm og irriteret, så det skulle bare af. På få minutter kom jeg til at ligne Sinéad O’Connor, og det endte faktisk med at være en positiv oplevelse, fordi vi grinte af det hele. Hvor mærkeligt det end lyder, sikrede Nabila, at det var en god dag. Den gode følelse fortsatte på vej hjem i bussen, hvor jeg nu sad med min paryk. Og absolut ingen kiggede”, fortæller Maria om begyndelsen på hendes paryk-rejse. 

Kristina valgte ikke at få paryk, fordi hun ønskede at skjule sin sygdom. For Kristina handlede det ene og alene om at blive ved med at føle sig kvindelig, og hér spillede hår for hende en rolle. 

I maj 2016 modtager Kristina sin sidste strålebehandling som kræftpatient. Men hendes kræftforløb sluttede ikke der. I 2018 får hun nemlig besked om, at brystkræften er tilbagevendt og nu har spredt sig til ryg og lever. Kristina vælger derfor igen at besøge Nabilas Parykker. 

“Det mest surrealistiske ved min historie er, at jeg ikke føler mig syg. Men der er ting, der minder mig om, at jeg lever med en kronisk sygdom. Bl.a. de mange hospitalsbesøg, samtalerne, undersøgelserne, og at mit hår er røget af igen pga. medicinen. Men jeg hiver fat i Nabila endnu engang. Vi finder en superfin paryk, og jeg er efterhånden så tryg ved en, at jeg tør gå på date med parykken på. Jeg er sågar blevet stoppet på gaden, hvor jeg er blevet spurgt, hvilken frisør jeg går hos. Det er virkelig et kompliment, man kun kan blive glad for i min situation”, beretter Kristina. 

“For mig er det vigtigste, at min sygdom ikke er mig. Den er kun en del af mig. Sygdommen sætter livet i perspektiv. Jeg er taknemmelig for, at jeg stadig står på mine to ben. Jeg prøver at fylde mine dage med ting, der gør mig glad. Bl.a. mit gospelkor. Med humor og et positivt sind når man langt. Det har i hvert fald hjulpet mig, hver gang det hele er lidt svært. Det er derfor, jeg elsker og lever efter mundheldet: ‘Lad dit lys skinne, så alle kan se det’”, fortæller Kristina afslutningsvis.

 

Som følge af kræftsygdommen er Kristina desværre ikke blandt os længere. Skrivet her er derfor til minde om hendes rejse og beundringsværdige tilgang til både sygdommen og livet.

Få den bedst mulige start på livet uden hår. Vi står klar til at hjælpe og støtte dig i den svære tid.