Permanent makeup til dig uden øjenbryn

Som jeg plejer at sige: Det værste er ikke at miste håret. Der findes jo parykker til den slags – og nogle rigtig, rigtig gode. Det værste er at miste sine bryn og vipper. Der mister man hele sit udtryk. Man finder først ud af, hvor praktiske øjenbryn egentlig er, når man først mister dem. Hår har en funktion, og derfor mangler man faktisk brynene. Jeg får tit ting i øjnene, mine øjne løber meget hurtigt i vand, og så mangler man uden sine bryn et udtryk – det er med til at indramme ansigtet og give ansigtet nogle stoppunkter, når man kigger på hinanden. Eller som en kvinde, der også har fået tatoveret bryn siger: Inden jeg fik tatoveret bryn, føltes det som om, jeg tog mit ansigt af om aftenen. Al mimik forsvandt.

Jeg har selv permanent makeup. Mine øjenbryn er tatoverede og det er min eyeliner også. Ud over det bruger jeg makeup – selvfølgelig vores egen serie Necessary – til at få det hele til at se godt ud.

Ud over, at jeg er uddannet sygeplejerske, har jeg taget en frisøruddannelse og en uddannelse som linergist, så jeg ud over mange års erfaring med det også har papir på, at jeg kan lægge en permanent makeup og i høj grad rådgive om det. Det hele går op i en højere enhed, når jeg har prøvet det på min egen krop og Haarkonsulenten har deres egen makeup-serie.

En permanent makeup skal passe til ansigtet. Og passe til hudtype, hår, mens den stadig ser naturlig ud. Har du brug for rådgivning, står vi klar til dig. Og du skal være klar til at opleve forandringen både uden på og inden i dig selv – fordi det giver selvtillid og selvværet tilbage at få den rigtige makeup. Det er et stykke struktur i dit ansigt, der bliver genskabt, selvom det i sidste ende bare er hår. Og det er forbandet vigtigt!

Permanent makeup kan faktisk ende med at blive vi kvinders bedste ven; Vi skal ikke bekymres os om at være ”morgengrimme” mere. Det kan selvfølgelig ikke står alene, men om morgenen eller efter en svømmetur, sport eller anden aktivitet, der normalt vil få makeuppen til at løbe eller forsvinde, bliver din permanente makeup siddende og giver dit naturlige (fra naturens side) look på trods.

Lige nu – og resten af november og december – har vi i øvrigt 15% på Necessary-serien. Kom forbi og prøv!